Lone Skovfoged
Lone Skovfoged har 20 års ledererfaring fra politiet på både operationel, taktisk og strategisk niveau. Lone er uddannet Master i Etik og Værdier i Organisationer(MEVO) fra Århus Universitet, ligesom hun har en Proceskonsulentuddannelse samt er Merkonom i Personaleudvikling. For 5 år siden sagde Lone op i politiet, og startede som selvstændig chefkonsulent og er i dag CEO i skovfogedHR . Lone interesserer sig for mennesker og det der sker i og imellem mennesker, og dette er grundlaget for opstart af skovfogedHR.
Bjarne Davidsen
Bjarne Davidsen har 18 års ledererfaring fra politiet på flere niveauer. Bjarne har gennemgået en bred vifte af politiets lederuddannelser og har en HR konsulentuddannelse samt en Diplomuddannelse i strategisk HR og ledelse. Derudover har Bjarne erfaring fra i alt 3½ års udstationeringer i internationale missioner på Balkan og i Mellemøsten hvor opgaverne har spændt over ledelsesrådgivning, analyse, projektledelse, uddannelse og undervisning, samt operativt arbejde i marken. Primært med engelsk som arbejdssprog. I slutningen af 2014 stoppede Bjarne i politiet, hvor primære interesser de sidste 15 år har været ledelse af mennesker, samt HR og uddannelse. Er nu tilknyttet skovfogedHR.
Jytte Lauersen Jensen
Jytte Jensen har lang erhvervserfaring, hvor de sidste 21 år er som HR-konsulent i Sydbank. Jytte er oprindelig bankuddannet, men en stor interesse for at arbejde med mennesker gjorde, at hun valgte jobbet som HR-konsulent. I jobbet som HR-konsulent har Jytte i samarbejde med områdeledelserne i banken, foretaget rekruttering, deltaget i samtaler med medarbejdere og været ledelsesrepræsentant i bankens Forhandlingsudvalg. Desuden har Jytte været projektleder i mange forskellige projekter af udviklingsmæssig karakter, og i øvrigt mange andre ad hoc opgaver - blandt andet kontrakter og referatskrivning. Certificeret i Extended DISC, Papi og Insights – har desuden taget en HR-uddannelse ved Haslebo og Partnere og en projektlederuddannelse.
Referencer
Made by friismedia